Bredsig

Kell B. Larsens hjemmeside

Søg

Blogarkiv

Verdens bedste talentsystem?

Dansk damehåndbold går en ny æra i møde!! Politiken beskriver i dag SHFs projekt for høje piger, hvor puslinge piger U12 piger udvælges udelukkende ud fra deres højde til forbundstræning. Som jeg har forstået det på Tina Fensdal (der opstræder under pseudonym i Politikens artikel – wauw, det må være et hemmeligt projekt…), så er det for at give pigerne noget ekstra koordinativ træning, så de ikke quitter håndbolden, fordi de motorisk er langt efter deres jævnaldrende.

Det er jo umiddelbart en fantastisk ide, men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud… Der er også relativt få indvandrere i dansk håndbold, så hvorfor laver SHF ikke også et projekt for dem? Og hvad med venstrehåndede spillere? De plejer jo at være en mangelvare, så hvorfor ikke også indkalde dem til forbundstræning, så vi fastholder nogle flere af dem i systemet?

Det egentlige problem i dansk håndbolds talentsystem er smukt beskrevet i samme artikel, hvor Kristian Kristensen (som jeg har mødt et par gange, og som faktisk virker som en af de mere fornuftige i talentsystemet) udtaler at

“målt på resultater har vi jo verdens bedste talentsystem”

Undskyld mig, men hvilke resultater er det man skal måle det på? Målt på resultaterne er det vel Rusland (verdensmester for seniorer i 2007) eller Norge (Olympiske mestre fra Beijing) der har det bedste talentsystem. Et talentsystem skal vel aldrig måles på de resultater der opnås undervejs (diverse Y og U landshold), men på hvor gode talenter man får sendt i retning af seniorholdet!! Og med de resultater vores damer har præsteret den seneste tid, så vil det være synd at sige, at talentudviklingen er verdens bedste.

Problemet er bare, at spillerne til DHFs talentsystem i meget høj grad udtages ud fra deres håndboldkunnen og ikke ud fra deres udviklingspotentiale. Der er ikke noget at sige til, at Y og U landstrænere gerne vil vinde mesterskaber, men man savner bevidstheden om, at det langt fra er deres primære opgave…

Og så har finanskrisen åbenbart også ramt DHF. Jeg har netop i dag modtaget et brev om, at bestyrelsen har revideret retningslinjerne for gratis at kunne modtage DHFs håndboldmagasin – og at jeg ikke længere opfylder betingelserne for dette. Sidst jeg lavede noget for DHF var fra 2002-2005, hvor jeg sad i forbundets Breddeudvalg, så jeg har tit tænkt på, hvorfor jeg stadig modtog deres blad?! Det må alligevel blive til et par blade, hvis alle tidligere udvalgsmedlemmer skal have et tilsendt…

Skriv en kommentar

Pytlicks problemer

Med en delt 11.-12. plads ved EM har det danske damelandshold gjort det præcis lige så godt (eller skidt om man vil) som man kunne forvente det af et hold, der bestod af en bunke unge, nye spillere og som i øvrigt ikke har været med ved de seneste to store slutrunder (VM og OL).

Vejen tilbage til den internationale top ser både lang og usikker ud, men talentmassen fejler ikke noget i dansk håndbold, så personligt er jeg da mere positivt indstillet end jeg har været de sidste par år. Mon ikke foryngelsen og fornyelsen af landsholdet kommer til at bære frugt?

Jan Pytlick har åbenbart fundet en genvej til den internationale top – han foreslår, at DHF samler et hold at unge talenter, som kan spille med i 1. div eller ligaen afhængigt af niveau. I følge Politiken skulle Pytlick have foreslået, at holdet skulle bestå af ungdomsspiller, men hvis det betyder spillere på U-18, så lyder det fuldstændig håbløst, at forestille sig, at de kunne være med i 1. div. Desuden bliver det et hold med meget svingdør ud og ind, hvis et af kravene er, at spiller skal være U-18…

Men helt ærligt, så handler Jan Pytlicks foreslag nok ikke særlig meget om landsholdet, men mere om… Jan Pytlick!! Jeg minder om, at han for kort tid siden ikke ønskede at forlænge sin landstræneraftale, fordi han savnede den daglige træning med spillerne. Det fik han så til gengæld med GOGs kvinder – og med masser af nederlag og en sygemelding med stres til Pytlick som resultat!! Heldigvis (for Pytlick og ikke mindst GOG) stod DHF kort tid efter og manglede en landstræner igen (Brian Lyngholm havde jo en kort, men succesfattig karriere som landstræner), hvorefter Pytlick var tilbage i vante rammer.

Med det nye forslag fra Pytlick, så får han både i pose og sæk – han er stadig landstræner, han får et hold at træne, han får lov at udvikle spillere til dagligt og ikke mindst slipper han for det ugentlig pres med at skulle hente point, idet holdet jo er med på et wildcard… godt for Pytlick!! Men ikke særlig godt for dansk håndbold… Forslaget er fyldt med modsætninger – hvad nu hvis en spiller får et kontrakttilbud fra en anden klub, vil spilleren så forringe sine landsholdschancer ved at skifte til den anden klub? Og hvordan med økonomien – spillerne skal jo på kontrakt (med DHF?), hvor mange penge mon der skal sættes af til det? Og hvorfor skulle modstanderne ikke spare de bedste spillere mod Pytlicks hold, hvis pointene ikke tæller med i det endelige regnskab – turneringen er hård nok i forvejen. Og hvis pointene tæller med, så opstår der jo nok problemer, hvis en spiller undervejs i sæsonen udtages til landsholdet – og så skal skifte fra sin klub og til Pytlicks hold midt i sæsonen? Og hvis sådanne skift kun sker ved sæsonstart, så lyder det endnu mere mærkligt – et talenthold, hvor man er sikker på at være med en hel sæson, uanset om man holder niveau eller ej?

Holland bliver nævnt som eksempel på et land, der tidligere har forsøgt sig med Pytlicks forslag. Men mig bekendt var det bestemt ingen succes i Holland (hvor er hollandsk landsholdshåndbold i øvrigt henne nu?) – det var først da en del af spillerne kom til GOG og kom til at spille betydende kampe hver weekend, at resultaterne også på landsholdsniveau indfandt sig. Konkurrencemennesker (og sådan nogen skulle landsholdsspillere gerne være) vil da aldrig affinde sig med, at spille på et hold, der ikke kan vinde rækken, rykke ned eller noget andet – der kommer da til at mangle de sidste 10% til både kamp og træning… Så med mindre DHF føler de skylder Pytlick noget (og hvorfor skulle de det?), så bør de takke pænt nej til hans forslag.

Skriv en kommentar

Må håndbolddommere ha’ venner?

Fredericia HKs anfører Jakob Thoustrup og ligedommer Henrik Mortensen er kommet i modvind efter at Thoustrup skrev en besked på Mortensens væg på Facebook, hvor man opfordrede Mortensen til at dømme ordentligt i den næste kamp og så i øvrigt holde øje med Toke Holsts høje albuer…

I min papirudgave af Politiken bemærker Erik Veje Rasmussen, at det kan give mistillid til dommeren – og det er der ikke råd til, når job, penge og sponsorer står på spil i håndboldkampene og er dermed direkte af dommerens upartiskhed. Veje Rasmussen er citeret for at sige:

når en dommer accepterer en spiller som ven i det offentlige rum, er det et dårligt signal

Jamen det skal da nok blive nemmere at rekrutere dommere, nu hvor de ikke må have nogen venner indenfor håndboldmiljøet. De fleste bedste dommere bliver jo oftest fundet blandt tidligere spillere med et vist niveau og det ville da være mærkeligt om ikke de havde et socialt netværk i håndboldmiljøet. Hvis de ikke må have det, så får man kun dommere uden sociale kompetencer (onde tunger ville påstå, at det allerede forholder sig sådan :-)) og at skulle bede dem om at skulle frasige sig siden venner, når de bliver topdommer lyder ærlig talt også håbløst.

I de mange håndboldkampe jeg har været træner i, hvor vi har haft dommere som jeg kendte personligt, så har det i langt flertallet af kampene betydet, at vi fik færre kendelser med os, end vi normalt gjorde – netop fordi dommerne for en hver pris ikke ville komme til at give os for meget. Men et problem – det har jeg nu aldrig betragtet det som.

Og så må man jo nok sige, at Erik Veje Rasmussen lægger utrolig meget ansvar på dommeren, når han nu mener at de er med til at afgøre job, penge og sponsorer… Hvis han står inde for det, så synes jeg han skulle donere 5% af sin løn til dommerlønninger – og i øvrigt få sine spillere og de andre ligaklubber til at gøre det samme, så vi kan få fuldtidsproffesionelle dommere. Når vi er kommet dertil, så lad os igen høre på hvilke krav Veje Rasmussen synes vi skal stille til dommerne – for i øjeblikket, hvor de kun får lommepenge for at dømme, der virker rækken af krav fuldstændig ude af proportioner.

Skriv en kommentar

Trin & Tema 2008

Endnu en gang er et sommerkursus i KFUMs Idrætsforbund vel overstået og denne gang var Trin & Tema intet mindre end fremragende!
En tid til aktivitet
Årets tema på Trin & Tema kurset var OL. Dette kom bl.a. til udtryk ved at kursisterne var inddelt i lande, som de konkurrerede imellem gennem hele kurset. Den første dag var der OLd, hvor gamle OL-discipliner som stridsvognskørsel og tovtrækning var på programmet, mens ugen også bød på bOLd, hvor der blev spillet basket, hockey, volley og (bord)fodbold samt Strand OL med både kunstneriske discipliner (jeg var meget imponeret over et par af sandslottene) og strandhåndbold og -fodbold. Herudover havde hver dag et olympisk tema (fx fair play, tolerence eller fred) og så var den sidste aften lavet om til toga-fest med efterfølgende moderne olympiske discipliner med et twist… De mange aktiviteter landene imellem skabte et kursus i år, hvor trinene var langt bedre integreret end jeg nogen sinde tidligere har oplevet – og som følge deraf, var der langt mere interaktion på tværs af trinene. Alt i alt synes jeg det var et enormt succesrigt tema på årets kursus.

Logo for Trin & Tema 2008

Og en tid til omtanke
Årstemaet i KFUMs Idrætsforbund, Tidens Åndedrag, blev også behandlet på tværs af trinene. Traditionen tro blev der afholdt KL-dag tirsdag på kurset, hvor kursisterne sammen med Jakob fra KOS og Sanne, præst fra Kastrup sammensatte en gudstjeneste. Produktet blev en rigtig god og lys gudstjeneste med både bønner på vers, drama, musikalske indslag og en billedeserie (som selvfølgelig var dér hvor jeg var med igen, igen, igen). Men jeg oplevede at udover produktet, så bød fasen hvor billederne blev udarbejdet på mange rigtig relevante diskussioner fra kursisterne og instruktørernes hverdag og var for mig mindst lige så udbytterig som selve gudstjenesten.

En tid til instruktører
Instruktør og kursusleder til årets Trin & Tema var et stærkt team. Der var ingen debutanter og den megen rutine gav ro og et godt undervisningsmiljø på kurset. Og så er det faglige niveau blandt instruktørerne bemærkelsesværdigt højt – ved nærmere eftertanke er jeg i hvert tilfælde imponeret: Mange der træner på højt niveau i Danmark eller udlandet, 5 der har håndbold som deres fuldtidsbeskæftigelse, 4 cand.scient’er i idræt eller idrætsstuderende, 2 fra Forbundsbestyrelsen og alle med ledelses- og foreningserfaring. Jeg bliver hvert år inspireret af de andre instruktørers inputs og undervisning og dette år var på ingen måde en undtagelse – tvært imod! Samtidigt er vores eget undervisningsmateriale til kurserne ved at være færdigt, så der er en god sammenhæng mellem dette og undervisningen. Vores undervisningsmateriale adskiller sig positivt fra mange andre, ved at give et let forståeligt overblik samt kort og klart beskrive alle grundbegreberne, men stadig primært udstyrer kursisten med redskaberne til at danne sig sine egne holdninger og udvikle sit eget analyse- og begrebsapparat.

Og en tid til kursister
Kursisterne på Trin & Tema 2008 var en meget sammensat flok. Trin 1 bestod af små 30 kursister og generelt var der et højt eget-niveau og masser af omtanke i teori-timerne. Trin 2 var præget af en række praktisk dygtige drenge og nogle enkelte piger – og da de først havde løbet hornerne af sig de første par dage, så endte Trin 2 med at være på forkant med resten af kurset den sidste halvdel af ugen. Trin 3 var i år kun på 4 kursister, men hvad der manglede i kvantitet blev rigeligt opvejet af kvaliteten og jeg blev selv meget positivt overrasket over intimiteten og dybden i diskussionerne på trinet. Der var masser af overskud på Trin 3, så meget at kursisterne kunne uddele store mængder af kærlighed til resten af kurset. Og så var der et stort Trin 4 på 12 kursister (så mange kan jeg ikke huske, at der har været på Trin 4 før) – det er en flok kursister der virkelig har nydt hinandens selskab gennem hele kursusrækken og denne gang var ingen undtagelse – de satte deres eget præg på kurset og fik med succes trænet Trin 1’erne som deres medier. Resten af kurset havde medier fra Aalestrup KFUM, fra Haderslev KFUM og fra Ribe HK. Puslingene og pige/drengene herfra blev trænet af kursisterne onsdag, torsdag og fredag og både kursister og medier gik til den med masser af gå-på-mod – og med et tilsvarende udbytte for begge parter.

Hygge på stranden

En tid til at le
Jeg har rigtig mange gode minder fra årets Trin & Tema kursus. Som noget af det sjoveste står for mig Mikkel og Müllers Ass-jack parodi, Andreas og Frans som ukrainske ol-guldvindere i voltigering (inklusive mummi-hest, med verdens hurtigste fordøjelsessystem), et mandligt FB-medlem (og jeg siger ikke hvem) i en smuk, prikket badedragt og så selvfølgelig da Peetz endelig fik sin sygeplejerske… Som altid skulle man nok have været dér, men underholdningsprogrammet i år adskilte sig ved, at der var mere frirum til at kursisterne kunne hygge sig med hinanden først på ugen, mens der sidst på ugen blev skruet op for dampen under instruktør-underholdningen – og så var det hele i år smukt ledsaget af tonerne fra Jakobs klaver eller guitar (omend jeg stadig ikke helt forstår hvorfor min titel-melodi blev Darth Vaders tema fra Star Wars, men det er nok bare mig…)

Og en tid til at græde
Selvom – eller måske netop fordi – årets kursus var så rigt på fantastiske oplevelser, så var afslutningen på kurset sørgelig. Når vi har været sammen så intensivt i en uge, hvor det i døgndrift står på undervisning, udvikling, underholdning og udfordring, så synes jeg at man bliver underlig tom indeni, når det hele er ved at slut for denne gang. Og jeg skal da gerne indrømme, at jeg måtte tøre en tåre bort, da vi havde taget afsked med hinanden den sidste dag – på sådan en uge lærer jeg kursister langt, langt bedre at kende end gymnasieelever jeg har haft et helt år og instruktører, der blot var kolleger den første lørdag er blevet til venner for altid lørdagen efter… Så der er helt sikkert en masse, som jeg vil savne i dagene efter kurset – og det er netop essensen af KFUMs Idrætsforbunds Trin & Tema – at vi, der er på kurset, oprigtigt interesserer og bekymrer os så meget for hinanden! Tak til alle jer, der var med til at gøre dette muligt og skabte endnu et fantastisk sommerkursus på Hellebjerg!!

En tid til at græde...

Denne artikel er udgivet med en Creative Commons licens, så den frit kan kopieres og eftertrykkes i klub- eller forbundsblade, når blot kilden Kell B. Larsen (blog.bredsig.dk) noteres.

Skriv en kommentar

Ikast på vildspor

Ikast-Bording har tilsyneladende fyret Tanja Milanovic fordi hun lod sig operere i et skadet knæ (http://politiken.dk/sport/article490824.ece). Man må virkelig håbe, at Ikast-Bording har indført i Milanovics kontrakt, at hun ikke må gå til lægen uden klubbens accept for ellers kommer de da til at trække deres fyring tilbage…!

Prøv at komme i tanke om nogen anden arbejdsgiver, der er berettiget til at fyre en ansat, hvis denne går til lægen og på opfordring af denne lader sig operere… Ja, jeg kan altså ikke komme i tanke om nogen! Ikast-Bordings ledelse (der også mange gange tidligere har demonstreret masser af handlevilje med ligeså lidt bagtanke) her ved Frank Henriksen kalder det for østeuropæiske metoder, at lade sig operere uden sin arbejdsgivers accept…??? Så hvis Frank en dag falder og brækker benet, så kan han risikere at Ikast-Bording håndbold (hvor han er ansat) først vil give ham lov til at få det opereret et halvt år senere fordi det passer dem bedst?! Hmm, det lyder ikke som det mest lykkelige sted at være ansat…

Og selv hvis Ikast-Bording har en klausul i Milanovics kontrakt, så er de altså stadig på vildspor! I dagens avis udtaler Ikast-Bordings læge, Søren Kjeldsen at Milanovic ikke er i stand til at spille pt, men at hun med tilstrækkelig ro og fysioterapi måske kan spille 5-10 minutter i de sidste kampe i sæsonen, hvilket – påpeger Kjeldsen – er bedre for Ikast-Bording end hvis hun slet ikke var med… Hvad om Ikast-Bording måske fandt en neutral læge, som i første omgang bekymrer sig om patientens ve og vel og først i anden række om hvad der er bedst for Ikast-Bording?

Endnu mere tåbeligt bliver det, når det bliver påpeget at Milanovic har ladet sig operere lige op til semifinalekampene mellem Ikast-Bording og hendes kommende arbejdsgiver, FCK Håndbold. For hvis Ikast-Bordings læge ellers har ret i kommentarer om, at Milanovic ikke er klar til at spille, så ville hun jo ikke være med i semifinalerne – ligemeget om hun var blevet opereret eller ej – og forfølgelsesvanvidet i Ikast kunne vel begrænses til at holde FCK udenfor selv om det er Uffe Jørgensen (som i øvrigt er blandt de førende på område herhjemme) fra Parken Privathospital der har opereret Milanovic.

Skriv en kommentar

Ekspertkommentator?

Hørte netop Leif Mikkelsen på DR1 i dag, hvor han speakede kampen mellem GOG og ungarske Pick Szeged (det hedder de altså…). Nu har jeg heldigvis aldrig hørt Leif Mikkelsen omtale sig selv som ekspert, men det er jo titlen som DR bruger…

 …og den er godt nok misvisende!! Jeg vil slet ikke komme ind på, at mandens taktiske og tekniske forståelse ikke er på omgangshøjde med hvad man er forvent med (læs: TV2) og at spillet går langt hurtigere end Leif Mikkelsen kan nå at speake bare nogenlunde ordentligt. Men det er altså for tyndt, at manden ikke kan håndboldreglerne!! I dag formåede han så at fortælle den danske befolkning, at der er straffekast, hvis en spiller forsætligt spiller den tilbage til sin egen målmand – en regel der ikke har eksisteret i håndbold ca. de sidste 5 år…

Jeg ved ikke om jobbet som ekspertkommentator indebærer forberedelsestid, men selv om det er sparetider i DR, kunne man så ikke finde midlerne til et eftermiddagskursus til Leif Mikkelsen, hvor han bliver opdateret med de væsentligste ændringer i håndboldreglerne (og – spillet!) gennem de sidste 20 år???

Skriv en kommentar

Anjas fysiske træning virker ikke

Jeg husker for nogle få år siden, hvor Anja Andersen og Slagelse beskyldte resten af idrætsverden i almindelighed og håndboldverden i særdeleshed for at træne forkert fysisk. Jeg har aldrig oplevet det, kun hørt Slagelse trænere og ledere berette om, at man skulle træne “de små muskler” – et princip jeg aldrig fattede dybden i (der er en grund til at de er små – det er fordi de ikke bliver brugt lige så meget som de store…).

Argumentet for at dette virkede var ikke til at skyde igennem: der var nærmest ingen skader i Slagelse!!

Nu kan man så på Slagelse Dream-on Teams hjemmeside (http://www.slagelsefh.dk/index.php?id=55&backPID=8&tt_news=932) læse at Slagelse er hårdt ramt af skader, hvilket er en af forklaringerne på de dårlige resultater her på det sidste. Efter samme logik, som blev brugt tidligere til at argumentere for Anjas styrketræning må man nu konkludere, at hendes styrketræningsprincip ikke virker. At man også kan forklare det fysiologisk er sådan set underordnet i denne henseende – det andet argument burde trænge igennem i Slagelse…

Skriv en kommentar