Sådan her kommer IOCs afstemning til at forløbe
- Tokyo ryger først ud. De har holdt OL tidligere og mon ikke IOC-medlemmerne har fået asiatisk nok i Beijing sidste år. De skal nu nok få omkring 15 stemmer primært fra IOC-medlemmer fra Asien. Meget få IOC-medlemmer udenfor Asien vil stemme på Tokyo i første runde, så de må forlade festen først.
- Madrid får mange stemmer, men ikke nok til at forblive i feltet. Der er ikke tvivl om, at det er vigtigt for Madrid at få OL til byen. Derfor er alle sejl også sat til, så ikke kun Barcelona er spansk OL by. Men IOC har lige valgt London i 2012 og mange IOC-medlemmer går ind for et vist rotationsprincip. Desuden (og ikke mindst) mangler spanierne et hovedargument for at foretrække Madrid fremfor Chicago. Samaranch har selvfølgelig stadig en del gennemslagskraft, men han repræsenterer også en tid som IOC er ved at ligge bag sig.
- Finalen er svær at spå om… Mange af stemmerne til Tokyo i 1. runde vil tilfalde Rio, men mange af stemmerne til Madrid vil nok flytte til Chicago. Alligevel bliver det Rio der får flest stemmer – Rogge har været stor fortaler for at få globaliseret OL, hvilket vægter tungt hos flere IOC-medlemmer. Mange af de nye IOC-medlemmer er også tilstrækkelige “eksotiske” til at vælge Rio fremfor Chicago og så husker mange IOC-medlemmer nok Salt Lake City og alle bestikkelsessagerne omkring OL dér. Desuden vil IOC-medlemmerne betegne det som historisk, at kunne flytte OL til Sydamerika for første gang kontra USA, der indenfor de sidste 30 år har haft OL i LA 1984, Atlanta 1996 og Salt Lake City 2002.
Ovenstående afstemning kan opleves live i TV i aften!
Tilføjelse: USA havde jo også vinter OL i Lake Placid i 1980, hvilket lige nøjagtigt falder indenfor de sidste 30 år…
Dejlig med en analyse, du er så klog;-)
FLOT Rio!
Chicagos manglende opbakning overrasker mig, men resten var jo præcis som forudsagt… Du skal nok også få en retrospektiv analyse i løbet af aftenen!
[…] ind « OL 2016 […]
Du mangler vinter-OL i Lake Placid i 1980 – siger pernittengrynet.
Det er hermed rettet (på blogen, ikke på facebook – det kan jeg ikke finde ud af)